Innovaid marts 192698_0
[wp_call_button btn_text="Tlf: 29 25 27 33" btn_color="#84CF37" hide_phone_icon="no"]

 

Jeg stiftede bekendtskab med Innovaids Happy Rehab for første gang for 10 år siden. Jeg blev straks interesseret i dens funktioner. På det tidspunkt arbejdede jeg i en kommune, hvor vi modtog rigtig mange genoptræningsplaner efter botox, hvor i der stod, at gangfunktionen skulle trænes især med fokus på ankelleddets bevægelse. Vi snakker om børn fra 3-4 års alderen med nedsat kropsbevidsthed, spastisk cerebral parese. De fleste børnefysioterapeuter vil kunne nikke genkendende til at, at det er næsten en umulig opgave at specifikke ankelbevægelser samtidig med at gøre øvelserne interessante nok til, at det var effektiv træning.

De Nationale Kliniske retningslinier for børn med CP anbefaler brug af styrketræning, som en af de mest effektive metoder til at bedre gangfunktionen, løb, trappegang mm. Flere undersøgelser viser også, at jo mere barnet er engageret i sin træning, jo bedre output får du.

I Happy Rehab spiller barnet computer med sine fødder og/eller knæ. Jeg kan styre modstanden, bevægelsens ROM (range of movement), jeg kan planlægge om de skal lave symmetriske bevægelser eller om de skal modsatrettede bevægelser. Jeg kan lave et program med vægtoverføring. Er barnet ikke klar til at at aktivere de rette muskler, så kan jeg lave et automatisk program, så vi stadig får bevægelsen og gentagelserne ind.

Spillene varierer og det er sjældent, der ikke er et spil som passer det enkelte barns interesse. Nogle af spillene er kognitivt udfordrende, så man også får trænet form og figur mm.

Jeg har brugt Happy Rehab som et effektivt træningsredskab til mange forskellige børn. Jeg har set gode resultater ved børn med:

  • CP GFMCS niveau I-III,
  • nedsat muskelkraft pga. hypotoni,
  • myopati,
  • rygmarvsbrok.
  • nedsat koordination DCD,
  • dyspraksi,
  • umoden motorik evt. grundet præmaturitet.
  • Børn der går på tæer og som har fået stramme achilles sener og indgroet vane.
  • Børn med svære frakturer i benene.

Jeg er den første private børnefysioterapeut, der får mulighed for at tilbyde træning i Happy Rehab, jeg håber i vil tage godt imod tilbuddet, så jeg kan brede denne træning ud og hjælpe flere børn effektivt. Der vil komme til at stå 2 maskiner hos mig, så jeg kan tilbyde det til de 3-12 årige.

Min erfaring er at den bedste effekt kommer, hvis man booster det “intensivt” i en periode på 8-12 uger. Afhængig af barnets udfordringer, kan man bruge den 1-3 gange om ugen. Ønsker man at gøre det hjemme, bør man kontakte Innovaid og leje den til hjemmebrug. 

Har dit barn CP, så overvej at søge ElsassFonden om økonomi til at betale for træningen. 

Er dit barn medlem af Sygesikring Danmark, så kan du opnå tilskud til behandlingen/træningen.

Til Fagpersoner – du er velkommen til at kigge forbi og blive inspireret!

Innovaids HAPPY REHAB er et interaktivt ståsystem til genoptræning af grovmotoriske og kognitive færdigheder. Læs mere på deres hjemmeside her