Motorikhold for børn under 1 år

Motorikhold for dig og dit barn på under 1 år.

Med fokus på nærvær, tæt kontakt, den motoriske udvikling og sanseleg.

 

Formålet med træningen

Gennem mine mange år, som børnefysioterapeut, har jeg gjort mig nogle erfaringer i forhold til, hvad der skal til for, at dit barn får den mest optimale motoriske udvikling.

 

Dit barn har brug for at være i trivsel og at du som forældre kan læse dets behov. Dette kræver ro og nærvær.

Derudover skal baby leges/trænes med i forhold til nærmeste udviklingszone, på mine hold i forhold til motorikken. For at barnet er mest modtagelig for denne “træning” skal berøringssansen (taktil), balancesansen (vestibulær) og muskel/led-sansen (kinæstesi) også være på plads og løbende trænes.

Træningen på mine motorikhold tager udgangspunkt i disse værdier.

 

Træningen foregår i rolige omgivelser og holdene er ikke så store (max 8 børn). På barnets præmisser træner vi de forskellige motoriske udviklingstrin. Dette på en måde, så du efterfølgende vil kunne tage det med hjem og øve videre.

 

Hvilke lege/øvelser laver vi

For de mindste af babyerne vil træningen overvejende tage udgangspunkt i den maveliggende-, den rygliggende- og den sideliggende stilling.  I instrueres i løfte- og bærestillinger som samtidig styrker barnet. Denne træning vil kombineres med lege/samværsøvelser der stimulere de før beskrevne sanser.

 

For de babyer som nu så småt kan begynde at bevæge sig, vil vi gennemgå de samme udgangsstillinger og lægges vægt på øvelser der træner trille og krybe.

 

For de ældste babyer vil fokus være på at kravle, komme fra liggende til siddende og modsat, rejse sig til stående, sidelæns gang ved støtte.

 

Træningen på alle tre niveauer vil tilrettelægges ud fra, at baby skal lære at bruge begge sider lige meget, at der ikke er skævheder og at de får opbygget den mest optimale/stærke “kropsstamme” så baby har det bedste fundament i forhold til deres videre motoriske udvikling.

 

Hvordan foregår det?

For at babyerne sammensættes på bedste måde vil 1. lektion være individuel. Vi aftaler en dato og et tidspunkt inden holdet starter op, hvor jeg kommer hjem til jer. Under min undersøgelse får vi en snak om jeres babys motoriske niveau, jeres forventninger til holdet samt om der er noget specielt, der skal tages hensyn til. fx favoritside, kropsbehandling, hård fødsel, oplysninger, som i tænker kunne være relevante.

 

Holdene sammensætter jeg efterfølgende ud fra snakken og ud fra jeres babys motoriske niveau.

Der vil være 6 hold lektioner der foregår i Stenstrup hallens Cafeteria på Lærkevej 1, 5771 Stenstrup. Holdene er tirsdag og torsdag i tidsrummet fra kl. 9.00-10.00 og 10.15-11.15. Lektion 2-7 placeres uden om skolernes ferier.

 

Prisen for 7 lektioner, hvoraf den ene er individuel er kun 795,-kr. (Normalpris for individuel undersøgelse under 4 mdr. er 500 kr)

Tilmelding sker på sms til tlf. 29252733 og jeg kontakter jer efterfølgende. Der findes en FB gruppe til videre

PRIVATE MOTORIKHOLD I EGET HJEM

Hvordan foregår det?

På holdet er I 3 -5 forældre med børn i samme alder

Vi træner i ca. 45 min og så er der efterfølgende 15 min. til lidt snak og spørgsmål.

Jeg medbringer de ting vi skal bruge til træningen, men jeg vil bede jer alle om, at jeres børn har tøj på, der er til at bevæge sig i. I har selv lidt legetøj med samt en stofble, som I kan placere under jeres barn. Jeg medbringer måtter.

Prisen for de 5 lektioner er 895,-kr og betalingen skal ske inden første gang vi mødes. Betaling kan være på mobilepay 816742 (Børnenes fysioterapi ved Susanne Muldager) skriv jeres barns navn og motorikhold i kommentarfeltet. Ønsker I at betale via faktura skal i skrive dette i en sms til mig på tlf. nr. 29252733, her kan i sende mig evt. spørgsmål.

 

 

kommunikation